fibula.dk
Hovedmenu

Bruger Info

Velkommen Gæst


Hvem er hvor: Gæster:
01: Forum
02: Fotoalbum
03: Fotoalbum

Chatten
Se alle opslag
Kun registrerede brugere kan skrive
Bruger registrering/login
agersoe:
En helt vanvittig weekend, hvor humøret svingede fra at begynde med en opgivende attitude og til vild eufori. Der var næsten intet at finde den første dag, men om lørdagen over middag gik det helt amok, med tre pragt-celte og tre stangknapper. I dag søndag kom så en stangknap af guld mere og en flot lang guldnål. VILDT. Tak til Tellus og Harja for et flot arrangement. Respekt
05-Sep-2010 19:41:01
Henrik Brinch:
Indslaget er her: LINK
05-Sep-2010 18:09:36
klaus:
der er fundet guld på Bifrost træffet, kan ses på tv2 fyn
05-Sep-2010 13:50:04
Claus F:
Hold øje med "Arkæologien rundt" på DK4 - de sender for øjeblikket om Jelling og Ribe Foto
05-Sep-2010 09:29:34
tegundersen:
Det er da et rigtig godt tiltag. Thumbsup
04-Sep-2010 22:07:25
Henrik Brinch:
i fritekst feltet kan man frit tastesøgeord ind, tryk derefter på "søg", så kommer der en knap der hedder "Vis i kort" den viser så den frie søgning på Danmarkskortet....det er nok ikke lige så intuitivt lige nu, men det kommer.
04-Sep-2010 22:03:34
Henrik Brinch:
Nyt menupunkt Blink
04-Sep-2010 21:17:54
Henrik Brinch:
God vind Flemming Fingers crossed
04-Sep-2010 19:12:21
flemse:
Jeg skal på marken imorgen .. Med alle de flotte fund bliver jeg nødt til at lufte detektoren .. Respekt Respekt
04-Sep-2010 17:59:39
dan46:
arg,glemte tidspunkt:kl 22
03-Sep-2010 07:56:20
dan46:
søndag d.19sep.kommer der på national geographic channel .et program der hedder:saksernes guld.skulle omhandle,hvordan en mand med detektor,skulle finde helt uhørt meget guld. har jo nok været vist før,men syntes det lyder spændende Thumbsup Thumbsup
03-Sep-2010 07:55:13
Arne:
Stubmarker er da godt nok noget træls at søge på Venter
02-Sep-2010 19:24:15
Hans:
Hej Jan Hein jeg har sendt en personlig meddelelse til dig
01-Sep-2010 19:09:48
tegundersen:
Mange tak. Men ved ikke om der er nogle i Esbjerg og omegn der kunne tænke sig at få en entusiastisk nybegynder med, da det kunne være rart med nogle små fif og tips og tricks så man ikke kommer til at lære nogle unoder eller gøre noget forkert. Og så er det sikkert også sjovere end at gå alene. Smil
01-Sep-2010 11:58:28
agersoe:
Tillykke med detektoren ! Thumbsup
31-Aug-2010 20:43:43

Forum › Nyheder › Historier › Valkyrierne
Valkyrierne
Historier/fortællinger fra marken
Skriv ny tråd   Besvar indlægget   Printvenlig side     Forum indeksHistorier
Vis foregående tråd :: Vis næste tråd  
Forfatter Besked
Henrik Brinch
Superbruger
Superbruger


Indmeldt: Nov 15, 2007
Indlæg: 151
Geografisk sted: Gram, Sønderjylland

IndlægSkrevet: Ons Mai 28, 2008 3:04 am    Tråd: Valkyrierne Besvar, med citat

Synes lige jeg vil fortælle om et specielt fund for et par år siden.

Det hele tager sin begyndelse i efteråret 2006 hvor jeg, på en for mig ny lokalitet, finder et fragment som jeg i første omgang ikke anser for noget særligt.

Jeg uploader fundet på NDF og finder så ret hurtigt ud af fra de lærde, at der er tale om et fragment af en valkyriefibel fra vikingetiden, dette var mit første "rigtige" fund og glæden var stor.


Valkyriefibelfragment fundet oktober 2006

Jeg aftaler tid og afleverer valkyrien på Haderslev museum hvor Lennart tager imod.

Jeg får at vide at det er det bedste detektorfund fra det år, og jeg er selvfølgelig pavestolt.

Allerede i forvejen har jeg på dkconline.dk set at der i 1995 af en privat detektorfører også skulle være blevet fundet et valkyriefibelfragment fra den samme plads.

Jeg går med Lennart op til museets samling (Helt enorm), og får lov at kigge i alle opbevaringskasserne med fund fra lokaliteten. Stedet har været udgravet af flere omgange. Desværre viser det sig at fragmentet aldrig er kommet retur fra National museet, så jeg fik ikke vished om der var tale om det manglende fragment fra mit fund.

Allerede ugen efter bliver fragmentet afleveret til Nationalmuseet (NM), og ret kort tid efter bliver jeg ringet op af NM da de skulle bruge mit kontonummer, og her kunne jeg ikke dy mig for lige at spørge ind til om man vidste om fragmentet passede med et tidligere indleveret stykke.

Og jo så sandelig..."de passer som fod i hose, lidt vredne men helt perfekt match"

De lovede fra NM at fremsende et foto når stykket var blevet konserveret og limet sammen med det andet stykke.

Kort tid efter dukker så danefæbrevet op, et meget fyldestgørende brev på 2 sider, hvoraf det fremgik at "...og når vi er særligt glade for at se dette fund, så skyldes det, at vi i 11 år har ligget inde med den manglende del af smykket, som fandtes på stedet af Jens Chr. Lau i 1995."

Stykket dateres til begyndelsen af 800-tallet, udfra et stykke fundet i kulturlagene i Ribe. Derudover kendes lignende stykker også fra Tissø, Hedeby og England.


Fragmentet fra 1995

Jacob (Heelgrasper) lagde et indscannet billede af det manglende fragment ind på NDF fra "Arkæologiske udgravninger i Danmark" 1995... og rent grafisk kunne jeg så se det fulde billede af fiblen.

Så ville skæbnen at jeg en varm sommerdag kører forbi lokaliteten, og ser at der går et
par og detekterer.

Jeg er selvfølgelig interesseret i om de har fundet noget, så jeg går over for at høre ad.

Nej, der var ikke rigtig bid, jeg spørger så
- "Du skulle vel ikke tilfældigvis være Jens Chr. Lau ?"
- "Jo"
- "Så har du fundet et valkyriefragment herude, og jeg har fundet det manglende stykke!"

Da jeg altid har min detektormappe med henter jeg den og viser Jens Chr. billedet af mit fragment...vi får desværre kun talt ganske kort sammen da jeg var på farten.

Dage senere tager jeg fotokopi af danefæbrevet og sætter billeder af de 2 fragmenter ind i det, og sender det til Jens, da jeg syntes at han også skulle se det flotte danefæbrev, han var jo også en del af det.

Så en dag ringer telefonen, "Det er Jens, vil du med ud at detekte" og ja mon ikke, jeg har altid kun gået for mig selv, og hvem kan sige nej til et tilbud om en fællestur.

Jens inviterer så med ud på hans favoritlokalitet, det var en onsdag midt i sommerferien 2007, høj sol og stubmark, hvad kan man forlange mere.

Jeg når knap at komme igang før Jens finder et stykke bronze med en stor cirkel på...vi kan ikke rigtig se hvad det er, andet end at det er fragmenteret og gammelt, så det måles behørigt ind.

Jeg søger videre, men Jens er ikke gået mere end 10 meter førend han igen finder et stykke bronze, og utroligt nok så passer fragmenterne sammen, men endnu mere utroligt og til vores forbløffelse, .... endnu en valkyriefibel har set dagens lys.


Valkyrie fra første fællestur

Idag har vi detektet utallige gange sammen, og det er en fornøjelse hver eneste gang.

Vi snakker tit om det utrolige sammentræf hvor vi førte 2 valkyrier sammen, og hvor valkyrierne jo gjorde det samme med os.


Fragmenterne fra 1995 og 2006, limet sammen og konserveret.
Foto: Nationalmuseet.
Tilbage til toppen
Trygve
Ny
Ny


Indmeldt: Jun 06, 2008
Indlæg: 3
Geografisk sted: Moss, Norge

IndlægSkrevet: Lør Jun 07, 2008 8:25 pm    Tråd: Re: Valkyrierne Besvar, med citat

Takk for underholdende lesing, for en herlig historie og flotte funn ! Bravo !!
Thumbsup
Tilbage til toppen
Vis ikke tråde ældre end:   
Skriv ny tråd   Besvar indlægget   Printvenlig side     Forum indeksHistorier Alle tidspunkter er GMT + 1 Timer
Side 1 af 1


Gå til:  
Du kan ikke skrive nye indlæg i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke rette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke stemme på afstemninger i dette forum
Du kan ikke tilføje filer i dette forum
Du kan ikke downloade filer fra dette forum