l detectingpeople.dk › Detektor › Renæssance/Enevælde › Plomber
detectingpeople.dk
Udvid/Kollaps indhold Detecting People

Udvid/Kollaps indhold Bruger Info

Velkommen Gæst

Hvem er hvor: 1 Gæster

Detektor › Renæssance/Enevælde › Plomber

Hjem

Nyeste fund
/

kommentarer

Mest sete
/

bedømte


 DetektorRenæssance/Enevælde › Plomber 
Retur til oversigt Vis/skjul billede information Slideshow BILLEDE 87/100 Send dette billede som et e-postkort Se forrige billede Se næste billede
Stor hollandsk plumbe
Emil fandt denne store plumbe idag. Ikke med detektor med bare sådan, med øjnene.
Han kom løbende hen over marken med den og var godt klar over at det var noget godt.

Synes at kunne tyde 16..og skriften ku ligne noget 16-tals....er det helt forkert?
Nøgleord: plumbeKlik for at se fuld størrelse billede
Klik her for at åbne fundet i separat fuld vindue


Stor hollandsk plumbe
Emil fandt denne store plumbe idag. Ikke med detektor med bare sådan, med øjnene.
Han kom løbende hen over marken med den og var godt klar over at det var noget godt.

Synes at kunne tyde 16..og skriften ku ligne noget 16-tals....er det helt forkert?
 
 
Billede information
Tilføjet af:Emil Brinch
Mål:60x60mm
Metal:bly
Landsdel:Anden
Fundet med:Andet
Album navn:Plomber
Foreslå et andet album. Klik her.
Karakter (1 stemmer):(Aktuel karakter: 5 / 5 med 1 stemmer)
Nøgleord:plumbe
Vist:309 gange
URL:www.detecting.dk/coppermine/displayimage/pid=703.html
 Henrik Brinch Christiansen [16. Marts 2008 kl. 19:56]
  Der stÃ¥r "AMSTERDAMS ANDERHALF STAEL". En hollandsk plumbe, "Anderhalf steal" betyder 1,5 stÃ¥l, sÃ¥ der har nok være 1,5 enheder stÃ¥l i sækken som plumben har forseglet. Der er fundet en lignende plumbe fra 1652, ved den højre løves venstre fod, ku der se ud til at stÃ¥ 69, det kunne være 1669 isÃ¥fald.
 Steen Agersø [25. April 2008 kl. 19:40]
  Hej, mÃ¥ lige korrigere tolkningen ! z050
"Anderhalf stael" betyder ikke noget med stål i betydningen metal !
Dette er en hollandsk KLÆDEPLOMBE og der er faktisk 2 muligheder for, hvad "stael" kan betyde. Det kan dels være et mål på linje med alen (tysk: Ellen). Det kan også være en enhed for FARVEKVALITET, se venligst link. Scroll ned til punkterne 5) og 6) her henvises til det hollandske "stael" LINK:
germazope.uni-trier.de...id=GS39456

mvh agersoe Vinker
 Henrik Brinch Christiansen [25. April 2008 kl. 21:58]
  Hejsa, betydningen fandt jeg via en reference, dvs. en plumbe mage til, i googlebooks, har dog ikke lige linket, heraf fremgÃ¥r det at stael er den gamle stavemÃ¥de for stÃ¥l pÃ¥ hollandsk, kan ikke lige huske hvordan det staves den dag idag, men altsÃ¥ førhen var stavemÃ¥den netop stael. Plumben er afleveret til museet, er spændt pÃ¥ om der kommer mere info til den.

Jeg har egentlig aldrig studeret plumber nærmere, jeg har dog den opfattelse at en klædesplumbe var en plumbe der forseglede noget i et klæde/en sæk, og ikke har noget med klæder/tøj/stof indhold at gøre....er jeg helt forkert på den ? altså hvad jeg siger så kunne en klædesplumbe f.eks. plombere en sæk korn ??
 Henrik Brinch Christiansen [25. April 2008 kl. 23:11]
  ...men det giver god mening at stael ku betyde en vægtenhed....vil se om ikke jeg kan finde linket frem igen.
 Steen Agersø [25. April 2008 kl. 23:43]
  Hej Henrik. Klædeplomberne var hæftet pÃ¥ klæderuller af forskelligt tekstilmateriale. Der var især i Holland/Belgien og ogsÃ¥ i Tyskland en betydelig klædeproduktion fra middelalderen og frem. Disse klæder var en væsentlig og efterspurgt vare af høj kvalitet, og var med til at gøre mange af de store hollandske byer rige. Især en by som Leiden er kendt for denne produktion. Det er et meget stort og vanskeligt omrÃ¥de med disse klædeplomber, da der ikke er forsket ret meget i dem. Plomberne var af forskellig slags og størrelse, og der kunne angivelig være op til flere plomber pÃ¥ den samme rulle. Den vigtigste plombe var den store plombe (som denne), som viste hvilken by den kom fra, og som samtidig var et kvalitetsbevis. Vævemestrene skulle nemlig bringe klæderullerne til den store klædehal i byen (lÃ¥ ofte pÃ¥ byens centrale torv). Her havde særligt udvalgte kvalitetsvurderingsmænd og mÃ¥lere til opgave at vurdere klædet og forsyne det med plomber som godkendelse, mÃ¥lerne skulle kontrollere, at der ogsÃ¥ rent faktisk var den mængde klæde som mesteren hævdede. Ofte er der pÃ¥ bagsiden af disse plomber, som ofte har en blank bagside, indridset tal, tit i to rækker over hinanden med en streg imellem. Disse tal menes at angive mængden af klæde i rullen. Man mener, at der var en række andre, vel ofte mindre plomber pÃ¥ klæderullen, som f.eks. dem med et Laugsmærke pÃ¥, som dem der ogsÃ¥ er vist nogen af her, ofte med et mærke med et hjerte og andre kryptiske tegn. Disse menes at være vævemesterens plombe, som vha. tegnet viser hvilket laug han hører til. Det menes yderligere, at væversvenden mÃ¥ske har kunne sætte en plombe pÃ¥. EfterhÃ¥nden udviklede de store plomber sig til desiderede varemærker, som borgede for kvalitet. Overtrædelse af de strenge kvalitetsregler og forsøg pÃ¥ snyd med plomber og stofkvalitet straffedes enormt hÃ¥rdt. Der er som sagt ikke skrevet meget om disse plomber, men jeg kan som en indgang til emnet anbefale : Jette Rasmussen Orduna: "Middelalderlige klædeplomber - blyplomber fra klæde importeret til Danmark indtil 1600", udgivet af Middelalder-arkæologisk Nyhedsbrev ved Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi pÃ¥ Aarhus Universitet.
Den kan bestilles på biblioteket.

agersoe Vinker
 Steen Agersø [26. April 2008 kl. 00:39]
  Post Scriptum: Jeg har lige fÃ¥et bekræftet pÃ¥ det tyske forum: www.sucherforum.de , hvor jeg er medlem og "Moderator" for Stenredskaber, at udtrykket "stael" ER en betegnelse for FARVEKVALITETEN !!

På dette link side 145-147 kan ses en artikel om klædeplomber. Her nævnes en plombe fra Bremen med påskriften "andrhalb stael". Man havde åbentbart plader med farvemønstre, som man kunne sammenligne med klædestykket og så give det en plombe, som viste, hvor tæt man var på den perfekte farve.
Her er LINK se side 146+147: www.dgamn.de/mbl/Mittbl18.pdf

agersoe Vinker
 Henrik Brinch Christiansen [26. April 2008 kl. 00:50]
  SÃ¥dan!! Kanon research Agersø, hatten af !!
 Henrik Brinch Christiansen [26. April 2008 kl. 01:06]
  Dog læser jeg det tyske som at "STAEL" betyder efter Bremer 'mønster'. Stregen over ANDRHALF angiver selve kvaliteten... men det skal ikke skille os ad Vinker Jeg samler alle guldkornene sammen til et lille indlæg i leksikonet.
 Steen Agersø [26. April 2008 kl. 02:24]
  Hej igen Henrik.
Lige en præcisering af, hvad det tyske betyder, her min oversættelse med mine kommentarer (i parentes):
Her den tyske tekst:
Unterhalb findet sich das Wort „STAEL“. Dabei handelt es sich übersetzt um: „nach Bremer Muster“. Die Qualität der Färbung wurde also durch Farbmusterkarten kontrolliert. Der Farbton wurde durch diese Karten definiert. Durch Schriftquellen beispielsweise aus Hamburg, Bremen und Nürnberg ist bekannt, dass vor allem die Blaufärbung mit Waid bei englischen Wolltuchen nach dem Stael (Musterkarten) beprüft und entsprechend gekennzeichnet wurden. Die Jahreszahl 1575 zeigt nicht das Jahr der Prägung, sondern das Jahr, in dem die Qualitätsstufen, Farbkarten und besondere Färbemittel festgelegt wurden, an. .............................................
PÅ DANSK: Nedenfor findes ordet "STAEL". Her skal det forstås som: "efter Bremens mønster" (Muster=mønster i betydningen: målestok, kvalitetsniveau). (...underforstået, at 1½ STAEL fra f.eks. Amsterdam kan være noget andet, hvis Amsterdam anses for et bedre MÆRKE !)
Farvningens kvalitet blev altså kontrolleret vha. disse farvekvalitetskort. Farvetonen blev defineret vha. disse kort. Fra skriftlige kilder f.eks. fra Hamborg, Bremen og Nürnberg ved man, at først og fremmest blåfarvningen af engelsk uldklæde med (Waid=det tyske ord) = (ægte indigo) blev kontrolleret og kvalitetsmærket ved hjælp af STAEL (kvalitetskortene). Årstallet 1575 viser IKKE prægningsåret, men det år i hvilket kvlitetsniveauet, farvekortene og især farvemidlerne blev fastlagt. (bestemt ved lov/forordning).

agersoe Vinker

Udvid/Kollaps indhold Se her
Racer super tilbud
DKs bedste

Udvid/Kollaps indhold Album links

Udvid/Kollaps indhold Seneste forumindlæg

Udvid/Kollaps indhold Leksikon

Udvid/Kollaps indhold Dagen i dag i historien