Detecting People
Bruger Info
|
Detektor › Detektorer og udstyr › Foto/scanner tips og tricks
104 billeder på 7 side(r) |
1 | 2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
|
|
20. September 2019 kl. 22:21 Optræk til lommeur Per Ole Detektorer og udstyr Foto/scanner tips og tricks Optræk til lomme ure er der fundet mange af, og i går fandt jeg mit første. Da et sådant jo ikke er ret stor, men som dette kan have en fin udsmykning, gav det mig anledning til at prøve, hvordan min nye billige 15 x makroforsats klarede sådan en opgave.
Som man kan se, er resultatet rimeligt, og dekorationerne står fint tydeligt. Men det ses også, at skarpheden aftager ud mod kanterne.
Men hvis nu optrækket havde været i hel stand, ville det ikke have kunnet rummes i billedet, fordi man med 15 x makrooptikken ikke kunne komme ud på større afstand. Her ville en 10 x makroforsats have været mere anvendelig, og ville også have kunnet præstere en lidt større skarphed mod kanterne.
Men alt i alt synes jeg det er glimrende for næsten ingen penge – fx koster den her brugte forsats 69 kr. plus forsendelse: hoshttps://www.24hshop.dk/mobiltilbehor/motorola-tilbehor/motorola-ovrigt/kameralins-objektiv-3-pack-for-mobiltelefon.
Læs mere om makrofotografering på "bondejern":
https://www.bondejern.dk/foto/makro-fotografering-med-smartphone/
|
10. August 2019 kl. 04:34 Foto af mindre fund med Makro-forsats Per Ole Detektorer og udstyr Foto/scanner tips og tricks Denne collage er for at fortælle, at der nu ligger et nyt afsnit på "Bondejern" i artikelserien med gode råd til fotografering af fund med Smartphone. Det handler om fotografering af de mindre fund ved hjælp af en makro-forsats.
På det øverste billede ser man en sådan forsats monteret på en iPad. Og nedenunder ses to billeder af indfatningen i en fingerring, hvor det første er optaget med zoomfunktionen, og det andet billede er optaget med en makroforsats. Det ses tydeligt, hvordan skarpheden bliver langt bedre med forsatsen, fremfor hvis man bruger den digitale zoom.
Læs afsnittet her: https://www.bondejern.dk/foto/mere-makrofotografering/
|
04. Februar 2019 kl. 17:37 Fundfotos med Smartphone Per Ole Detektorer og udstyr Foto/scanner tips og tricks Denne moderne fuglefibel er optaget med min snart gamle Smartphone. Jeg har lagt den ind her for at gøre opmærksom på, at jeg til DIME har skrevet en lille artikel med gode og nemme råd til skarpe fundfotos med Smartphone.
Det er en PDF fil, og den kan downloades her: https://www.metaldetektorfund.dk/filer/dime_det_gode_fundfoto.pdf
|
14. Oktober 2017 kl. 23:22 iPhone problem 2. del Per Ole Detektorer og udstyr Foto/scanner tips og tricks Siden jeg for nogle timer siden lagde mit forrige indlæg ind, har jeg undret mig over den store forskel der var i farvetemperatur mellem Samsung og iPhone.
Jeg har derfor gentaget forsøget med min Ipad, og det viser sig her, at fænomenet med den kraftige gulbrune misfarvning er nøjagtig det samme.
Men jeg opdagede til min forbløffelse også, at når jeg flyttede lyskilden længere væk, blev farverne gradvist mere rigtige!
Dette er selvfølgelig fuldstændig ulogisk og er en klar fejl.
Men det forklarer, hvorfor der er så stor forskel på de misfarvede billeder vi ser – nogle er mere forkerte end andre, hvilket altså skyldes, at lyskilderne selvfølgelig har været af forskellig styrke og placeret med forskellig afstand!
Billedet herover er taget med Ipad, og på det første billede er lyskilden ca. 12 cm. fra mønten, ligesom i min forrige sammenligning. På det næste er det ca. dobbelt afstand, og det sidste 40 cm. afstand, og her er farverne så blevet helt rigtige.
Den absolut eneste forskel er altså, at lampen er blevet flyttet længere væk, resulterende i at lysstyrken på motivet er blevet lavere.
Problemet er åbenbart, at iPhone og iPad ved kunstlys ikke er stand til at stille den korrekte hvidbalance ved høje belysningsniveauer!
Så derfor til alle jer som fotograferer med disse apparater ved kunstlys, og som gerne vil have de rigtige farver: eksperimenter med lysets styrke, indtil I kan se at farvebalancen ikke påvirkes. Dette er meget nemt at iagttage på skærmen ved optagelsen.
Og da eksponeringstiden ved det farverigtige billede var så langsom som 1/25 sek., bør man ubetinget støtte apparatet mod et fast underlag, såfremt man vil gardere sig imod rystede billeder.
|
14. Oktober 2017 kl. 20:01 iPhone problem Per Ole Detektorer og udstyr Foto/scanner tips og tricks Jeg har undret mig over så mange gulbrune billeder vi ser her på D.P., og tænkt at det sikkert har sin årsag i, at hvidbalance indstillingen var sat forkert.
Jeg har nu opdaget, at det formentlig skyldes at de mange som bruger iPhone, ikke kan gøre det bedre, fordi iPhone kun er udstyret med auto-hvidbalance, og at denne tilsyneladende ikke kan finde ud af at indstille rigtigt til kunstlys.
Jeg har her fotograferet en aluminiums 5 øre med min Samsung og med en iPhone SE.
Underlaget er helt hvidt papir, og belysningen er fuldstændig ens for begge, nemlig en 8,5W LED reflektor pære. Jeg måtte gå lidt længere væk med iphone, da den ikke kunne fokusere ligeså tæt på – derfor er mønten mindre.
Samsung var indstillet til "Auto-hvidbalance", sådan som iPhone jo kun er udstyret med.
De to første billeder er fuldstændig ubehandlede, altså som de er optaget, og jeg må sige at jeg er overrasket over resultatet. Forskellen ses tydeligt!
Problemet har jeg set diskuteret på nettet, og en løsning kunne være en App, som der jo findes utallige af, og hvor visse af dem muliggør manuel justering af en masse parametre ved optagelsen, herunder hvidbalancen.
En anden mulighed er at korrigere billedet bagefter, hvilket faktisk er muligt ved hjælp af de allerede indbyggede redigeringsmuligheder.
Et bud på hvordan dette kan blive, ses på det tredje billede.
|
26. April 2017 kl. 22:36 Lille bordstativ Per Ole Detektorer og udstyr Foto/scanner tips og tricks Nu har jeg i mange af mine indlæg anbefalet brugen af stativ, hvilket måske virker afskrækkende på nogle. Men det behøver det ikke at være.
Til små lette apparater som Smartphones eller kompaktkameraer vil fx dette billige bordstativ gøre udmærket fyldest til mange opgaver. Kun skal man huske at bruge selvudløseren, for ikke at ryste kameraet, i det man tager billedet.
Trefoden her med de fleksible ben fås mange steder, og koster i fx Føtex 69 kr.:
https://www.foetex.dk/elektronik-spil/kamera-tilbehoer/tilbehoer-og-tasker/tilbehoerspakker/hama-stativ-med-ben/p/100274235?cmpid=aw_search_02040203000000000000&gclid=CM31z4eLwtMCFV6MGQodyx4EaQ
Føtex har også denne Smartphone holder til 99 kr. som kan skrues på stativet:
https://www.foetex.dk/elektronik-spil/telefontilbehoer/andet-mobiltilbehoer/manfrotto-universal-smartphone-clamp-with-thread-connections---holder/p/100287819?event=32&point=1235
Og i fx Kamerahuset har de denne Smartphone holder til 119 kr. plus en hel masse andre stativer til de tungere apparater, men så er vi også oppe i andre prisklasser:
http://www.kamerahuset.dk/product/joby-griptight-mount-standard-jb01254/
|
23. April 2017 kl. 23:33 Belysningskilder Per Ole Detektorer og udstyr Foto/scanner tips og tricks Her er et noget specielt billede, hvormed jeg prøver at illustrere forskellene i lysstyrke på forskellige belysningskilder.
Øverst til venstre er det en alm. led pære på 8 W. Man ser hvordan den spreder lyset over et meget stort område.
Øverst til højre er det også en led pære på 8 W, men denne er af spot-typen. Her er lyset meget mere koncentreret, og derfor væsentlig kraftigere. Den giver faktisk mere end 8 gange mere lys, hvilket svarer til i hvert fald 3 blændetrin.
Nederst til venstre er det min yndlingslampe til fundfotografering, som jeg har skrevet om her: http://www.detectingpeople.dk/coppermine/displayimage/album=345/pid=67929.html
Og nederst til højre er det en ret kraftig led batteri lygte.
|
22. April 2017 kl. 01:06 Dybdeskarpheds test Per Ole Detektorer og udstyr Foto/scanner tips og tricks Det her er kun noget som er relevant for dem med rigtige fotoapparater, hvor man kan stille blænden manuelt.
Jeg har her lavet en sammenlignende test, så man kan se hvordan dybdeskarpheden ændrer sig ved forskellige blændertal.
Den øverste række er med et objektiv med en fast brændvidde på 28mm., og den nederste række er med et zoom objektiv med makro, og hvor brændvidden er ca. den samme.
Det sidste billede i nederste række er taget med min Smartphone, og man kan se hvor stor dybdeskarphed en sådan har, på trods af den altid bruger fuld blænde. Dette er optisk betinget, og skyldes dens meget korte brændvidde på 3.2mm.
|
05. April 2017 kl. 23:19 Svar på konkurrencen Per Ole Detektorer og udstyr Foto/scanner tips og tricks Surprise - det er billedet til højre som er det bedste!
Og på ovenstående billede ses, hvordan jeg har lagt Smartphonen på kanten af en stak bøger som har en højde, at afstanden fra objektiv til mønt er ca. 7 cm. Jeg ved fra tidligere forsøg, at min Smartphone kan stille skarpt helt ned til 6 cm.
Jeg har hævet mønten op fra bordpladen for at kunne få et mere markant sidelys på mønten fra arkitektlampen, som på grund af dens store reflektor i forhold til det lille emne giver et forholdsvis blødt lys. Her havde det været lettere med en mindre og mere koncentreret lyskilde.
Den længere tid som det har taget at sikre sig et skarpt billede, er den tid det tog at hente en tommestok, samt at finde de rigtige bøger i reolen – i alt sådan ca. nogle minutter.
Den tid synes jeg er givet godt ud!
|
05. April 2017 kl. 23:02 Konkurrence Per Ole Detektorer og udstyr Foto/scanner tips og tricks Her er to billeder – det ene er taget i hånden og er "desværre" blevet lidt rystet og uskarpt men ikke meget værre, end hvad vi ind imellem ser her på DP. Ved det andet billede har jeg sørget for, at Smartphonen har hvilet på et fast underlag, sådan at jeg i ro og mag kunne sørge for, at autofokus stillede skarpt det rigtige sted, nemlig på mønten.
Konkurrencen går nu ud på, at I skal gætte på hvilke af billederne det her på Detecting People er bedst at lægge op, såfremt jeg gerne ville have et bud fra nogen af jer på, hvilken mønt det kunne være jeg har fundet!
Selvom det er en konkurrence, så vinder dem med de rigtige svar desværre ikke noget, andet end fornøjelsen ved at have gættet rigtigt.
|
25. Januar 2017 kl. 09:15 Stacking flemse Detektorer og udstyr Foto/scanner tips og tricks Vildsvinetand og grønt og rødt glas, med guldaldermaleri i baggrunden - 85 billeder i stakken.
|
08. November 2016 kl. 05:25 Om fotografering med Smartphone Per Ole Detektorer og udstyr Foto/scanner tips og tricks Dette billede er taget med Smartphone, og jeg har gjort mig lidt ekstra umage med at prøve at gøre billedet lækkert blot for at vise, at man også med en Smartphone kan tage udmærkede billeder.
Men så kulørt som ovenstående behøver det ikke at være – mindre kan gøre det. Dog skal fundene jo helst præsenteres så man får lyst til at kigge nærmere på dem, og en forudsætning for dette er, at billederne er af en rimelig god kvalitet.
At opnå dette behøver ikke at være spor svært, og det er oftest helt enkle ting man skal være opmærksom på. En række råd angående dette kan læses på Allan Faurskovs hjemmeside Bondejern.
Mine intentioner har her været at skrive nogle korte og letforståelige artikler med elementære og enkle råd vedr. fotografering af fund, med særlig fokus på hvad som er muligt med Smartphone eller Tablet. Men også for de som bruger et rigtigt fotoapparat, kan der være ting at hente.
Indenfor den senere tid har jeg haft yderligere tre små indlæg her på Detecting People – et om en efter min mening fortrinlig lampe til fundfotografering, et om ikke at bruge digital zoom ved fotografering og et om hvordan man på enkel vis kan foretage optagelser af små genstande, såkaldte makrooptagelser. Disse indlæg har jeg viderebearbejdet, og de kan nu også læses på Bondejern: https://www.bondejern.dk/foto/
|
06. November 2016 kl. 01:21 Makrobilleder Per Ole Detektorer og udstyr Foto/scanner tips og tricks Ofte vil vi gerne kunne fotografere tættere på små objekter med vores Smartphone, og jeg har tidligere skrevet et indlæg om dette: https://www.bondejern.dk/foto/makro-fotografering-med-smartphone/
Hvis nogen syntes at det lød lidt for kompliceret at kaste sig ud i, er her en måde, der er mere umiddelbart tilgængelig.
Måske man allerede har en lille lup til at kigge på sine fund med, ellers køber man sig en til mellem 50 og 100 kr., og der findes en del modeller, fx denne: http://www.thegoodstuffshop.dk/product.asp?product=51879
Den er ret lille, og udmærker sig ved at have flere forstørrelses muligheder. Den bør mindst have 5X forstørrelse, og gerne 10X eller mere.
Du placerer simpelthen luppen tæt foran din Smartphone's optik. Du kan enten holde det hele i hånden, men det bliver nemmere at arbejde med, såfremt luppen er tapet fast.
Gå så tæt på som motivet kræver, dog ikke tættere på, end at evt. uskarpheder i yderområderne er acceptable.
Støt hånden eller endnu bedre selve Smartphonen mod noget fast når du er i den rette afstand, og lås fokusindstillingen når denne har stillet skarpt. Bevæg så evt. kameraet en ganske lille smule frem og tilbage indtil den optimale skarphed ligger det helt rigtige sted i motivet, og tag så billedet.
Om at låse fokusindstillingen læs her: https://www.bondejern.dk/foto/skarphedsindstilling/
Det første billede er af den mindste mønt jeg har (15mm.), fotograferet så tæt på jeg kunne komme, som er 6 cm. med min Samsung A3.
Næste billede er gennem 6 x luppen og tættere på.
Derefter 8 x luppen.
Og derefter så tæt på jeg kunne komme ved brug af begge linser, dvs. 14 x forstørrelse.
Billederne er gengivet fuldstændig som de optaget, dvs. ubeskårede og ubehandlede.
PÃ¥ det sidste billede ses luppen monteret.
Som det ses, er billederne rimeligt skarpe og udmærket detaljerede. De er taget med en Smartphone i den lidt billigere ende, og jeg forstår ikke hvorfor vi ser så forholdsvis mange uskarpe billeder her på DP – det burde der ikke være nogen grund til! For hvis et billede bliver uskarpt, tager man da bare et til – eller 10 til – indtil det bliver godt. Og først da lægger man det ind på Detecting People – til gavn for en selv og til glæde for os andre. For ingen har hverken gavn eller glæde af at se på en sort undereksponeret eller hvid overeksponeret ulden klat!
God fornøjelse!
|
10. Oktober 2016 kl. 23:52 Lidt fotolir. flemse Detektorer og udstyr Foto/scanner tips og tricks Flintredskab
|
09. Oktober 2016 kl. 06:39 Foto med Smartphone ell. Tablet Per Ole Detektorer og udstyr Foto/scanner tips og tricks Vi ser en del billeder her i galleriet, som man godt kunne ønske sig skarpere og mere detaljerige.
De fleste af disse er givetvis optaget med Smartphone ell. Tablet, og for mange billeders vedkommende skyldes uskarpheden enten fejlagtigt afstandsindstilling, eller at kameraet har bevæget sig i eksponeringsøjeblikket – eller måske en kombination af begge dele.
Uskarpheden kan dog også skyldes en tredje ting, nemlig at man har brugt den digitale zoomfunktion ved optagelsen!
At bruge denne i forbindelse med vores fundfotografering er en misforståelse, og jeg har en berettiget mistanke om, at dette er problemet ved flere af de billeder vi ser.
Det der sker er nemlig, at fordi den digitale zoom virker ved blot at indsnævre det areal hvorpå billedet dannes på den lysfølsomme chip, udnyttes alle de pixels som chippen er opbygget med ikke. Det vil sige, at billedet bliver opbygget af færre digitale punkter (pixels), hvilket giver et grovere, og dermed uskarpere billede.
Man udnytter simpelthen ikke kameraets fulde formåen – men opnår kun et resultat svarende til, hvad et langt billigere eller ældre apparat kan præstere.
Så frem for at holde kameraet et stykke fra og zoome ind på emnet, skal man gå så tæt på som muligt og ikke bruge zoom.
De her nævnte ting gælder kun for den såkaldte "digitale zoom", som langt de fleste Smartphones og Tablets er udstyret med. I modsætning til denne form findes også noget som kaldes "optisk zoom", hvor alle pixels i chippen udnyttes uanset zoomgraden. En sådan optisk zoom er på alle rigtige fotoapparater samt på enkelte nyere og bedre Smartphones.
Her er et eksempel, hvor den samme mønt er fotograferet det tætteste min Smartphone kunne stille skarpt, som er ca. 5,5 cm. Derefter har jeg indstillet til maksimal zoom som er 4 gange, og flyttet kameraet så langt væk, at mønten fyldte det samme på skærmen. Det blev til en afstand på 19 cm. Billederne er begge i fuld bredde som de er optaget – de er kun beskåret i top og bund. Forskellen skulle være til at se – det med zoom er meget mere udflydende, og hvis man forstørrer, kan det tydeligt ses hvordan billedet er bygget op af langt færre og større pixels.
|
26. September 2016 kl. 19:22 Smart lampe til fotografering Per Ole Detektorer og udstyr Foto/scanner tips og tricks Jeg har fået en ny lampe, som er genial til fotografering af fund, og den koster kun 119.- kr.: http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/50309332/#/50163202
Den er god, fordi den giver et ret kraftigt, koncentreret og jævnt lys, og fordi den med sin lille reflektor og meget lange svanehals er nem at justere, så lyset rammer emnet fra præcist den vinkel, man måtte ønske sig.
Suppleret med et lille spejl eller noget hvidt karton, har man alt det lys man kan ønske sig til nem og hurtig fotografering af de fleste fund. Billederne i min collage som jeg forleden lagde ind her på DP, er optaget med denne lampe og med spejl.
Her er nogle eksempler på forskellige lyssætninger.
Først er hesten fotograferet med en alm. arkitektlampe skråt oppefra – den giver et lidt blødt lys pga. dens store skærm i forhold til emnets størrelse.
Dernæst er det LED lampen i samme position – man kan se hvordan skyggerne og dermed konturerne er mere markante pga. at lyskilden er mindre.
Dernæst et billede hvor LED lampen er sænket, så lyset falder mere skråt ind – det er en sådan belysning der er god til at tydeliggøre strukturerne i emnerne, typisk fx prægningen i slidte mønter.
Da skyggerne herved bliver ret hårde (og mørke), kan disse ved fx rumlige former som hesten her blødes op, enten med et spejl hvorved man yderligere kan forme belysningen, eller med noget hvidt karton, som giver en mere diffus opblødning.
|
|
Album links
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
- Ã…r 800-1240
- Remender, beslag
- Andre fibler
- Fingerbøl, nåle
- Hestesko, stigbøjler, sporer, seletøjsbeslag/ pynt
- Klæde og produktplomber
- Vægtlodder, spillebrikker
- Bjælder, klokker
- Tenvægte/ mankeperler
- Knogler og lign.
- Medaljer og Emblemer
- Seglstamper, signetringe
- Kniv, knivdele, dupsko, økser
- Andre spænder
- Ringe
- Ã…r 1376 Oluf II-1559 Chr III
- Nøgler, låse, låsebeslag
- Smykkegenstande
- Perler
- Ã…r 1559 Fr II-1699 Chr V
- Div. remedier
- Keramik
- Ã…r 1699 Fr IV-1766 Fr V
- Ã…r 1766 Chr VII-1872 Chr IX
- Skivefibler
- Ã…r 1873 Chr IX -
- Fugle, fisk, dyrefibler
Leksikon
| Metaldetektor |
Dagen i dag i historien
|
|